1.4

Energimærkeskalaen

Stk. 1

Bestemmelse

Energimærkninger for bygninger skal indeholde følgende elementer:

1) Et energimærke, som er udtryk for bygningens energimæssige ydeevne beregnet under standardbetingelser for vejr, benyttelse, driftstider m.v. Dette tal divideres med størrelsen af det opvarmede areal, og resultatet benyttes til at indplacere bygningen på en energimærkeskala:

0_ernergimaerke_alle_str2.png

 

Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet.

De godkendte indberetningsprogrammer ganger automatisk med denne faktor.

For bygninger, anvendes en faktor 1,9 for el og en faktor på 0,85 for fjernvarme. For andre former for varme anvendes en faktor på 1 og den relevante nyttevirkning.

2) CO₂-udledning og CO₂-besparelse.

Energimærkninger for nye og eksisterende bygninger skal desuden indeholde:

3) Tillæg:

Et tillæg gives ved bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid samt bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen.

Et eventuelt tillæg gives kun for andre bygninger end boliger og kan indgå i energirammen, i henhold til bygningsreglementet.

Energimærkninger uden bygningsgennemgang og energimærkninger for eksisterende bygninger skal desuden indeholde:

4) Rentable energibesparelsesforslag. Energimærkningen skal indeholde en beskrivelse af de rentable energibesparelser, der kan gennemføres.
Det er de energibesparelser, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, der skal medtages.

5) Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan anbefales gennemført.

Energimærkningen skal desuden indeholde en gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag, der kan være fordelagtige og bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af renovering eller ombygning.

Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er længere end foranstaltningens levetid, skal tiltaget indgå som energibesparelsesforslag ved renovering eller ombygning. Dette omfatter de tiltag, der blandt andet er beskrevet i bygningsreglementets kapitel 11.

Energimærkninger for eksisterende bygninger skal desuden indeholde:

6) En bygningsbeskrivelse.

Beskrivelsen skal opfylde kravene i bilag 4, kapitel 4.3 "Bygningsgennemgang og registrering”.

Vejledning

 

(1.4, stk. 1, nr. 1)

  • A2020 svarer til en ny bygning, der opføres som bygningsreglementets lavenergiklasse.
  • A2015 svarer til en ny bygning, der er opført efter bygningsreglement 2015 eller opføres efter bygningsreglement 2018.
  • A2010 svarer til en bygning opført efter Bygningsreglement 2010 (BR10).
  • B svarer til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98s).

Indplacering på energimærkningsskalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal.

Beregningen af energibehovet sker ved brug af indberetningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsreglement (SBi’s program til beregning af energiramme).

De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer f.eks. en bygning med fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved sammenvejningen af disse forskellige forsyningsformer anvendes de respektive faktorer.

(1.4, stk. 1, nr. 2)

Energimærkningen indeholder en beregning af bygningens CO2 udledning og den forventede CO2 besparelse ved gennemførelse af de foreslåede rentable energibesparelser.

CO2 udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO2 udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et landsdækkende gennemsnit.

 

(1.4, stk. 1, nr. 3)

Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand, bygninger med stor rumhøjde eller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. Man kan derfor også regne med en brugstid der er mindre end 45 timer/uge.

Tillægget regnes som forskellen mellem energibehovet ved aktuelle forhold minus energibehovet ved standard-forhold, og kan dermed blive negativt.

 

(1.4, stk. 1, nr. 4)

For nærmere beskrivelse af energibesparelsesforslag se bilag 3 ved energimærkning uden bygningsgennemgang og bilag 4 ved energimærkning af eksisterende bygninger.

(1.4, stk. 1, nr. 5)

For nærmere beskrivelse af energibesparelsesforslag se bilag 3 ved energimærkning uden bygningsgennemgang og bilag 4 ved energimærkning af eksisterende bygninger.